#21 Vi er skide sure!

Vi er kun lige kommet ind i det nye år, og vi er allerede sure. 

Sure, fordi vi hele tiden render ind i ting, der udskammer tykke mennesker. Vi får skyld for nærmest alt. Er du overvægtig, får du også overvægtige kæledyr. Er du tyk, så er du en belastning for klimaet. 

Igen og igen må vi finde os i at blive dømt ude. Men ved du hvad? Vi gider simpelthen ikke høre mere pjat! 

Heller ikke når vi går til lægen med ondt i halsen og får at vide, at det skyldes overvægt. Hold op! Hold mund! Vi anerkender, at der er sundhedsrisici ved at veje for meget. Og vi tager det alvorligt. Men overvægt forklarer ikke ondt i halsen eller en øm albue. Må vi bede om nuancerne, tak? 

Lad os tage ja-hatten på. Måske kan den undersøgelse motivere, når det er svært at holde de gode vaner. Så kan det måske hjælpe at tænke, at vi gør en forskel for klimaet, mens vi går ned i vægt.
Bente - stifter af Sizewise.nu
Bente
Stifter af Sizewise
I disse oplyste tider, så synes jeg faktisk, at det er lidt langt ude at benægte, at mange kilo på kroppen kan gå ud over helbreddet. Get real!
Ane - stifter af Sizewise.nu
Ane
Stifter af Sizewise

Vi sætter stor pris på både forskning, videnskab og klimadebat. Og derfor bryder vi os heller ikke om, at tyk-aktivist afviser videnskaben. For det skal vi selvfølgelig ikke. Den skal vi tage alvorlig. Og det gør debatten skinger, når facts bliver afvist. Vi skal huske, at når vi beder om nuancer, så skal vi også selv kunne rumme dem. Lad os forholde os til facts. Det modsatte gør ikke noget godt for sagen. 

Vi anerkender fuldstændig, at fatshaming findes, og at det kan gå ud over helbreddet. Men det gør overvægt altså også. Vi forsøger at nuancere debatten bare en lille smule. 

Vi skal have lov til at være tykke og glade og tage vores plads i verden. For den har vi fortjent. men vi skal ikke lukke øjnene for, at det kan gå ud over helbreddet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll Up Scroll Up