#22 Kvinder med power

Nej – det er ikke os selv, vi taler om, når vi taler om power kvinder. I stedet hylder vi fantastiske kvinder, som både er forbilleder og rollemodeller, og vi taler om, hvad vi kan lære af de smukke, lækre, modige og sexede kvinder, der tør stå ved sig selv, og som slår igennem som kunstnere på trods af, at de ikke passer ind i glansbilledet af, hvordan eksempelvis en popstjerne skal se ud. 

Kan vi lade os inspirere af dem? Og bør vi? 

Der er større accept af både størrelse og hudfarve i USA. Der sker endda, at der er nogen, der fløjter efter en på gaden.
Ane - stifter af Sizewise.nu
Ane
Stifter af Sizewise
Jeg kommer ikke i de kredse, hvor man går i gennemsigtige sølvlamé kjoler. Og det er måske i virkeligheden en fejl...
Bente
Bente
Stifter af Sizewise

De giver i alt fald os andre nogle muligheder og viser vejen. At man kan have succes – uanset størrelse. 

Hvor ville det være skønt, hvis vi kunne nå dertil, hvor vi ser værdien af kunsten og ikke fokuserer på størrelsen på kunstneren. Men måske er vi på rette vej, når vi er nået dertil, hvor man kan komme på forsiden af anerkendte magasiner, selvom man er tyk. 

Vi opfordrer til, at vi griber de muligheder, som disse skønne kvinder åbner op for. Vi kan godt gå i deres modige fodspor og samtidig holde fast i os selv. 

Og så taler vi om overarme – for hvem er det, der har bestemt, at man ikke må gå ud med bare arme, når man er tyk? Vi gør det ikke selv, men ingen har nogensinde sagt til os, at vi ikke skal gøre det. Det er noget, der er i vores hoveder. Og i mange andres hoveder. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll Up Scroll Up