Julen er skumnissernes tid, og dette afsnit er optaget lige inden jul, sĂĽ selvfølgelig falder snakken â igen â pĂĽ de smĂĽ yndlingsbanditter. Men vi taler selvfølgelig ogsĂĽ om meget andet.
Vi møder mange mennesker, der har de bedste intentioner og gør ting af et godt hjerte. Og alligevel kan de gode intentioner ramme dybt, nĂĽr man er tyk. Fordi det puster til følelsen af at vĂŚre forkertÂ
Fx sundhedsplejersken i skolen, som vi begge tĂŚnker tilbage pĂĽ med gru. Eller sĂŚtningen: âHvor er det godt, at du gør noget ved det.â Ăh â ved hvad, spørger vi, selv om vi godt forstĂĽr, at det er ros, fordi vi trĂŚner â men er det ikke ogsĂĽ et vink med vognstang om, at vi bør gøre noget ved vores âproblemâ â nemlig de ekstra kilo? Det er pĂŚnt ment, men det er faktisk ikke sĂŚrlig pĂŚnt at sige.Â
De smukke intentioner kan komme i alle mulige former: NĂĽr man fĂĽr pladsen pĂĽ forsĂŚdet i bilen. Eller stolen for enden af bordet. Eller den brede stol til middagsselskabet. Og mange, mange flere situationer.Â
MisforstĂĽ os ikke. Vi sĂŚtter stor pris pĂĽ de gestusser, men alligevel kan vi føle os ramte. Og sĂĽ har vi slet ikke talt om sĂŚtningen: âHvor er det synd, at du er sĂĽ tyk, for du har sĂĽdan et kønt ansigtâŚâ eller: âDu bĂŚrer det virkelig flotâŚâ Nogle gange er det faktisk svĂŚrt at vide, om man skal grine eller grĂŚde.Â
Har du haft den slags oplevelser? SĂĽ hører vi gerne fra dig, og hvem ved â mĂĽske kan du genkende dig selv i snakken. For vi vil sĂĽ gerne gøre op med følelserne af at vĂŚre forkerte. For det er vi ikke. Vi er bare tykke. Herregud!