Julen er skumnissernes tid, og dette afsnit er optaget lige inden jul, så selvfølgelig falder snakken – igen – på de små yndlingsbanditter. Men vi taler selvfølgelig også om meget andet.

Vi møder mange mennesker, der har de bedste intentioner og gør ting af et godt hjerte. Og alligevel kan de gode intentioner ramme dybt, når man er tyk. Fordi det puster til følelsen af at være forkert 

Fx sundhedsplejersken i skolen, som vi begge tænker tilbage på med gru. Eller sætningen: ”Hvor er det godt, at du gør noget ved det.” Øh – ved hvad, spørger vi, selv om vi godt forstår, at det er ros, fordi vi træner – men er det ikke også et vink med vognstang om, at vi bør gøre noget ved vores ”problem” – nemlig de ekstra kilo? Det er pænt ment, men det er faktisk ikke særlig pænt at sige. 

De smukke intentioner kan komme i alle mulige former: Når man får pladsen på forsædet i bilen. Eller stolen for enden af bordet. Eller den brede stol til middagsselskabet. Og mange, mange flere situationer. 

Misforstå os ikke. Vi sætter stor pris på de gestusser, men alligevel kan vi føle os ramte. Og så har vi slet ikke talt om sætningen: ”Hvor er det synd, at du er så tyk, for du har sådan et kønt ansigt…” eller: ”Du bærer det virkelig flot…” Nogle gange er det faktisk svært at vide, om man skal grine eller græde. 

Har du haft den slags oplevelser? Så hører vi gerne fra dig, og hvem ved – måske kan du genkende dig selv i snakken. For vi vil så gerne gøre op med følelserne af at være forkerte. For det er vi ikke. Vi er bare tykke. Herregud!