#56 Med Liv Utzon

Denne gang sender vi fra designer Liv Utzons stue efter en – for os – ganske grænseoverskridende, men også super sjov dag. 
Vi har besøgt skønne Liv, vi har fået taget mål, prøvet tøj og fået lagt makeup. 
Vi vidste selvfølgelig godt, at vi skulle have taget billeder. Det er i sig selv slemt nok. Hvad vi ikke vidste var, at billederne skulle tages i al offentlighed, så i sidste uge kunne man pludselig se os stå i trusser og bh på Falconer Alle.
 
Vores snak med Liv bringer os omkring mange af de emner, der optager os mest. Vi taler om  selvbilleder, selvoptagethed, styling, sårbarhed, livskvalitet og meget, meget mere. Vi synes, du skylder dig selv at lytte til, hvad kloge, smukke og dygtige Liv har på hjerte. For det er vigtigt. 
Og for en god ordens skyld: Vi er vilde med Livs tøjmærke My Little Curvy Love, men vi er ikke på nogen måde sponseret, ligesom vi ikke har fået tøj forærende. Vi elsker bare tøjet, kvaliteten og allervigtigst Livs mission.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *