Sizewise

#60 Vi er stadig tykke

Velkommen tilbage! Vi har været væk længe, men vi er her endnu. I dette afsnit – som faktisk er nr. 60 – gør vi status over, hvordan det går med at være tykke og taler om, hvor let det er at falde i gryden med lette løsninger, når hverdagen er stresset.

Read More

#59 Med Britt Bennett

Vi har haft store udfordringer med teknikken bag denne podcast, men endelig lykkedes det, takket være gode hjælpere. Og det er godt, for vi har nemlig skønt besøg af Britt Benntt, der cofounder af brandet Unfold Copenhagen. Et mærke, vi er glade for. Ikke mindst fordi der er masser af smukke farver og mønstre. Her falder du ikke i et med tapeter, og hvorfor filan skulle du også det, bare fordi du fylder lidt mere end andre?

Read More

#57 Nok er nok

Vi har besøg af skønne Lea, der lige som os har været model for en dag hos Liv Utzon. Vi taler om vores oplevelser og om at være tykke damer.

Read More

#56 Med Liv Utzon

Vi sender fra designer Liv Utzons hjem efter en dag, hvor vi har været modeller.

Read More

#55 Tykt besvær

Snakken falder på, om det er sværere at være tyk i byen end i sommerlandet. Eller måske snarere om det er sværere at være tyk i hverdagen end på ferien. På en eller anden måde føles det lettere og mere ubesværet at være tyk, når vi holder ferie. Måske fordi der er bedre plads, hvor vi opholder os. Plads på cykelstierne, plads på stranden. Bare god plads.

Read More

#54 Om selvomsorg

Denne gang taler vi bl.a om selvomsorg
Der går alt for lang tid mellem, at vi får optaget nye afsnit. Men det er altid ikke lysten, der mangler. Det er mere tiden. Og lige så du er forberedt: Der bliver bandet i dette afsnit. Så ved du det!

Read More

#53 Når kroppen driller

Den dumme krop! Ane har ondt i knæene efter et uheld, og det gør hende trist, at hun nogle gange føler sig besværet af sin krop.
Bente har i flere år haft betændelse i fødderne. Så hun genkender sagtens følelsen af ikke at kunne bevæge sig frit. Og hos hende puster det til følelserne af at være både tyk og gammel. Så det er den rene elendighed hos os i #Sizewise i dagens afsnit.

Read More

#52 Om modet til at være tyk

Ane har været til fødselsdag med en flok skønne damer. Særligt én kvinde stak ud fra mængden. Hun er høj og tyk, skøn og smuk. Og klædt i hvidt! Må man godt det? Bryder hun ikke de internationale regler for påklædning til tykke damer?
Jo helt sikkert! Men endelig en, der tør tage sin plads i verden og tør føre sig frem, og hun har gjort stort indtryk, Det kræver nemlig mod, og snakken falder på, om det egentlig kræver et særligt mod at være tyk og alligevel tage sin plads i verden.

Read More

#51 Kroppen i centrum

Cykelstyrt, corona og vinterferie har spændt ben for alle planer om at mødes og optage nye afsnit, men nu er vi tilbage.
Kroppen fylder når man er tyk. Både i fysisk forstand men også mentalt. Den skønne krop, der bærer os, men som også nogle gange giver anledning til negative tanker.

Read More

#50 De bedste intentioner eller…

Vi møder mange mennesker, der har de bedste intentioner og gør ting af et godt hjerte. Og alligevel kan de gode intentioner ramme dybt, når man er tyk. Fordi det puster til følelsen af at være forkert. Og det er vi ikke. Vi er bare tykke. Herregud!

Read More