#19 På besøg hos Liv Utzon

I Sizewise.nu er vi vilde med passionrede mennesker i alle afskygninger. Kvinder, der kan. Kvinder, der tør. Kvinder, der brænder for en sag. 

Designer Liv Utzon er sådan et menneske. Hun brænder for at gøre kvinder smukkere, så vi tør tage vores plads i verden. 

Liv er kvinden bag det eksklusive tøjmærke My Little Curvy Love. Et mærke som vi begge holder af og har mængder af i klædeskabet. 

Vi har mødt hende til en snak om design, mode, tøj, selvbevidsthed og ikke mindst ærlighed. Og faktisk får Liv os til at afsløre, hvilke størrelser vi bruger i tøj. Noget, vi egentlig synes er ret privat. Lyt med, og du får forklaringen på, hvorfor netop det er vigtigt. 

Du behøver jo ikke at ligne lort, mens du venter på at tabe dig. Du er nemlig perfekt som du er. Også med ekstra kilo på sidebenene.
Liv Utzon
Designer
Jeg røg ud af den smarte klub i det nanosekund, jeg lancerede et tøjmærke i plussize. Det var pinligt og kikset, mente man i branchen.
Liv Utzon
Designer

Det bliver til en lang snak om Livs misson: At få kvinder til at tage sig bedst ud og turde folde sig ud. 

I Sizewise synes vi, at tøjet er vigtigt. Når vi føler os godt tilpas og mærker, at tøjet sidder som det skal, så er det lettere at gå i verden og tage vores plads. Modsat de dage, hvor vi har skruet os ned i noget, der ikke sidder rigtigt. Kender du det? At du bruger dagen på at hive ned i blusen, rette på jakken eller andet? Hold nu op, hvor kan man blive opmærksom på sig selv i stedet for det liv, vi møder. 

Vi taler også om de sociale medier, om kvinder, når de er bedst – og værst. For det optager Liv, at vi nogle gange er så selvoptaget, at vi ikke kan rumme andre. Fordi vi er optaget af størrelsen på vores numser eller omfanget af vores maver. 

Lyt til dette afsnit, der er både rørende og morsomt. Hvis vi selv skal sige det. Du kan evt. lytte, mens du rydder op i dit klædeskab… det skal vi nemlig selv igang med. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *