Vi er tilbage fra ferie, og det er egentlig helt ok – især når vi kan krybe sammen i Anes store sofa til en snak. Vi vil dog gerne begynde med at advare mod virkelig mange bandeord i dette afsnit.
Vi glæder os over, at så mange er hoppet i badetøjet denne sommer. Det er i alt fald vores oplevelse, at stadig flere gør det, og måske vigtigst af alt – nyder at gøre det. Det er så godt, for det burde være det mest naturlige i verden.
Men vi er også sure. Denne gang er vreden rettet mod Kræftens Bekæmpelse, som vi synes, bidrager til stigma og puster til klicheerne. Det gør de med deres nye kampagne, der skal fortælle, at overvægt kan give øget risiko for kræft. Tak for mere skyld med skyld på. Og så endda fra en organisation, som vi ellers har stor respekt for.
Kampagnen er godt nok pakket ind i humor, men vi synes ikke, at det er sjovt.
Men tilbage til virkeligheden…
Det har stået lidt sløjt til med træningen både under corona-isolationen og under sommerferien. Og nu, hvor ferien er slut er det svært at komme i gang igen. På trods af at vi da godt kan huske, at det føles rart. Og vi ved jo godt, at vi har godt af det. Både fysisk og mentalt. Men hvorfor er det så svært at komme i gang igen? Er der mon andre end os, der har det på samme måde? Andre, der bare ikke kan komme ud ad døren.
Og kender I andre også de dage, hvor man føler sig godt tilpas og let på tå og andre dage føle sig tung og tyk? Altså denne vekslen mellem at føle tyngde og lethed.
I Sizewise siger vi tit, at alle har fortjent at gå i verden og føle sig godt tilpas. Op med hovedet og tilbage med skuldrene. Men nogle dage er det bare lettere end andre. Det bliver til en længere snak. Mon du kan genkende dig selv i den?