#35 Fri os fra fristelser

Det årlige tilbagevendende problem har ramt os – og så så tidligt på året. Vi taler selvfølgelig om skumnisserne…

De giver i dette afsnit anledning til en snak om fristelser. Hvorfor er det, at vi lader os friste af ting, som vi godt ved, ikke er godt for os.

Nogle gange er det nemt at spise sundt og godt. Andre gange er det pokkers svært. Hvorfor er det sådan?  Det bliver til en lang snak om det med at spise på følelserne og om, hvordan man kommer videre.

Hvis du har gode råd til, hvordan man kommer ud af den onde spiral, så hører vi dem gerne.

Og så vender vi tilbage til, hvor svært det er at komme i gang med motionen igen.

 

Jeg læste om en diætist – en klog kone, tænker jeg – der spurgte: Hvis kage er løsningen, hvad er så problemet?
Bente - stifter af Sizewise.nu
Bente
Stifter af Sizewise
Jeg kan godt genkende det der med, at man er bange, nervøs eller ked af det, og så føles det som om, det hjælper at spise kage.
Ane
Ane
Stifter af Sizewise

Vi taler om kropshad og om at sammenligne sig selv med andre, hvilket vores anbefaling til enhver tid vil være, at man ikke skal gøre. Men det sker jo, at man kan komme til det alligevel

Endelig taler vi om vores corona-look. Vi arbejder begge hjemme for tiden, og det gør faktisk ikke noget godt for os. Det bliver lidt for meget joggingbukser og tøj, der ikke strammer. Er der mon en sammenhæng mellem det ærgerlige tøjvalg og de usunde madvaner.

Og så giver vi tip til, hvordan du klarer skypemøderne på en professionel måde – selv om du er iført joggingtøj og håret skulle have vasket i går. Eller i forgårs.

Lyt med og kommenter gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *