Vi gør status og spørger hinanden: Hvordan går det med at være tyk?
Og faktisk går det ret godt. Vi føler, at vi er blevet mere bevidste om både de positive og negative følelser, der kan være, når man tyk. Fx hvordan andre mennesker ser os. Hvor vi begge før brugte meget tid på at tænke over, hvad andre mon tænkte om os, så er vi i dag mere ligeglade. Det har med andre ord været godt for os at tale sammen og med andre og dele vores erfaringer.
Men der er stadig forprogrammerede ting, vi ligger under for. Vi skal spise sundt. Vi skal sove nok. Vi må ikke spise dit eller dat. Kender du det? Der er så meget vi skal, men det føles ærligt umuligt at leve op til alle kravene. Hvis du er en af dem, der kan gøre alt det ”rigtige”, så hører vi gerne fra dig, for der er plads til forbedring hos os.
Der er selvfølgelig også positive ting ved at have retningslinjer, men behøver vi følger dem alle? Det virker stressende og giver dårlig samvittighed.
Snakken falder på det faktum, at en af os har fået konstateret forhøjet blodtryk. Og det føles virkelig ærgerligt. For følelsen af, ”at så fik de alligevel ret,” gør ondt. Lyt med, for vi afslører selvfølgelig hvem af os, der fik det los bagi.
Vi taler også om behovet for forbilleder, som vi kan spejle os i. I den forbindelse vil vi gerne – igen – hylde Femina, der på begavet vis viser, at kvindekroppen kan se ud på alle mulige måder, og ingen af dem er forkerte. Hurra for dem! De er i den grad med til at nuancere billedet. Det betyder noget, at alle størrelser bliver præsenteret. Og det gør vejen til kropsaccept lettere, når vi ser andre kurvede kvinder.
